Projekt 2


Projekt 2

Vores andet projekt var et Interaktiv installationskoncept, som var i samarbejde med Den Fynske Landsby. Vi havde til opgave at udtænke og udvikle et interaktivt installationskoncept henvendt til de mange besøgende, og som kan integreres i den eksisterende udstilling som en ekstra overraskende oplevelse.

Proces

Før vi var til Kick-off skulle vi danne en gruppe på 4 studerende. Jeg var i gruppe med Marie, Rose og Yasmin. Vi fik opgaven at vide, og skulle vælge hvilken case som vi ønskede at arbejde med. Vi valgte case 2 som lyder således:

Hvordan forklarer man museumsgenstandenes funktion og brug, når der er tale om genstande, folk i dag ikke kender til? 

Udover vores case var det også disse spørgsmål som vi tog udgangspunkt i:

  • Hvordan skaber vi en digital installation uden at lade det digitale dominere?
  • Hvordan skaber vi en installation som kan fange den brede målgruppe Den Fynske Landsby har og gerne vil beholde?
  • Hvordan skaber vi en oplevelse, som får folk til at komme igen?

Vi besøget sammen Den Fynske Landsby d. 4/4 og derfra var det bare i sving med projektet. Jeg gik hjem og nedskrev ideer, tanker og generelle noter efter dagen som jeg kunne medbringe dagen efter – der skulle vi nemlig brainstorme. Vi lavede et mindmap i Figma, hvor vi skrev vores ideer ind aftenen før. Jeg var meget fascineret af Den Fynske Landsbys nye kampagnevideo, som fokuserede på fortiden og datidens sammenligninger. Dette er vores mindmap efter besøget i Den Fynske Landsby:

Vi mødtes dagen efter og snakkede om vores ideer. Vi var ret enige om at kategorisere det ind på noget gift. håndarbejde eller køkkenredskaber. Efter vores snak aftalte vi 5 minutter, hvor vi skrev alt ned på postit notes, og hang dem på på en tavle.

Derefter udplukkede vi ting der gav mening for os. Det var vigtigt for os at finde 3 ideer til vores midtvejspitch som alle var meget forskellige.
Vores 3 ideer blev lavet i løbet af dagen og vi nåede også at lave 3 spørgeskemaer som tilhørte vores ideer hver i sær. I vores spørgeskemaer blev der brugt Think Aloud test med mulighed for at dele behov, følelser og ønsker. For at få forståelse for hvad der er af mangler for brugeren.

Vores tre ideer blev således:

Ide 1: Skattejagt 

Den første ide blev til en skattejagt, hvor man ved hjælp fra en iPad kunne gå rundt i Den Fynske Landsby og søge efter genstande. Genstandene var allerede en del af Den Fynske Landsby, som f.eks. en spinderok. Fandt man spinderokken, kunne man scanne den og derefter ville man få vist en video eller anden illustration af den. Når man fandt en genstand, kom den frem i ens galleri på iPaden. Vi udformede en prototype, som tog udgangspunkt i Den Fynske Landsbys allerede eksisterende hjemmeside, hvor deres kort fra hjemmeside blev omdannet til et skattejagtskort.

Ide 2: Interaktiv håndarbejde

Vores anden ide var at lave en udstilling med fokus på uld, garn og generelt håndarbejde. Det var muligt for os at samle en kurv med forskelligt grej af hjemmelavet garn og udstyr til at bearbejde uld. Vores vision var at lave en slags tidslinje over håndarbejde og ulds brug. Ved hjælp fra QR-koder kunne man se video-illustrationer fra Den Fynske Landsby, om hvordan man f.eks. spinner garn med håndten.

Ide 3: Sanserum

Den sidste ide var at skabe et rum, hvor der var fokus på atmosfæren. Ved brug af lyd og lys, skulle rummet illustrere 1800-tallets atmosfære. Det kunne f.eks. være ved brug af knitre-lyde i brændeovnen, samtidig med lyseffekter. Vi ønskede at skabe et hjem eller rum, som gav følelsen af at der var liv uden brug af skærme eller andet forstyrrende elektronik. Vores ide var at have højtalere i hvert rum, som spillede lyde der tilpassede sig rummet. Udover det, ville vi gerne have en interaktiv knap forskellige steder, som spillede en lille realistisk fortælling fra dengang.

Efter midtvejspitch valgte vi at gå videre med vores 3. ide.

Vi arbejde videre med vores ide til Content Creation Workshop som du kan læse mere om her: Content Creation WS

Vores endelige ide:

På baggrund af ønsket om at bevare stemning og sætte fokus på bæredygtigheden i 1800-tallet, besluttede vi os for at lægge mobilen i lommen og skabe stemning og oplysning gennem lyd. Vores installation går i korte træk ud på at sanse sig vej gennem udstillingen vha. stemningslyde fra en af gårdene på stedet.
Med et tryk på en knap vil en informerende stemme fortælle om redskaber fra det 19. århundrede og dennes nutidige rolle. En kasse ved siden af vil vise det nutidige redskab. 
Efter klientens ønske har vi fokuseret på at skabe undren hos den besøgende omkring nutidens teknologier og datidens simple livsstil. (uddrag fra vores akademiske rapport)



Efter at have bestemt vores Tone of Voice og planlagt hvad vores installation skulle være, tog vi ud til Den Fynske Landsby for at filme og tage billeder til vores præsentationsvideo og plakat. Vi tog rekvisitter med som vi ønskede der skulle medvirke i vores projekt. Jeg havde bl.a. en kasse som jeg foreslog skulle være med og illustrere nutidsgenstande. Det vil sige kassen skulle placeres ved siden af genstande i huset, hvor vi kunne sammenligne genstanden ved siden af med indholdet i kassen (som vi redigerede ind i videoen). Vi filmede i to forskellige huse, og med en lille ide om hvad vi ønskede af materiale. Vi havde ikke lagt en konkret plan inden vi tog derud.

Vi mødtes næste dag hvor nogle gik i gang med den akademiske rapport, og andre lavede video. Vi arbejdede sammen undervejs og hjalp hinanden. Vi udformede et storyboard for videoen, som vi ellers skulle have gjort før vi tog på optagelse. Heldigvis havde vi nok materiale for at få det til at fungere.

Vi arbejdede hjemmefra også, hvor jeg stod for at redigere kassens illustration, som skulle med i videon. For at få kassen med valgte jeg at skyde nogle videoer af den, som kunne redigeres i Premiere pro og Canva.

Jeg filmede kassen med hvid baggrund, og med hjælp fra en rund platform som kunne snurre, fik jeg den til at dreje rundt (video 1) . Jeg bandt snor fast til kassen og kunne åbne den så det virkede som om den åbnede af sig selv (video 2).

Video 1
Video 2

Først fjernede jeg baggrunden i Premiere pro, men efter lang frustration valgte jeg at lave en hurtig løsning vha. Canva, da jeg har arbejdet en del i det program.
Jeg fjernede baggrunden på videoerne og redigerede indhold i video 2, som viser en nutidsudgave af en symaskine. Dette kan ses i vores præsentationsvideo under resultater. Video 1 redigerede jeg også, og selvom den ikke blev brugt fuldt ud, har den stadig en funktion i videoen.

Videon blev færdig og vi fik samlet den akademiske rapport. Plakaten blev printet og ligeså med vores foldere. Vi lavede to lydeffekter som også skulle bruges på dagen. Vi lavede en plantegning for dagen, aftalte fælles outfit og hvad vi skulle medbringe. Nu var vi klar til præsentationsdagen

Plantegning

Resultat

På dagen stillede vi op i vores bod, og gjorde meget ud af at få sat en stemning ved vores stand. Yasmin havde bagt kager fra 1800-tallet, Rose havde medbragt pynt og garn, Marie havde medbragt “Nutid” & “Fortiden” skilte og dug og jeg havde medbragt knapper, computer og kassen med mælkekartoner i. Vi hang plakaten op samt andre illustrationer af fortiden og nutiden. Min computer spillede vores video på repeat som havde lydeffekter i sig, og vi tilsluttede en højtaler til knapperne når de blev trykket på.

Vi havde skaffet to knapper, hvor den ene var placeret på kassen og den anden på en mælkejunge. Hver knap afspillede en lyd fra henholdsvis nutiden og datiden, når man trykkede på den. Dette er hvad knapperne afspillede når man trykkede på dem:

Nutidsknap (Kassen) : “Mor, jeg smutter lige i netto efter mere mælk. Jamen vi har da mere i køleskabet. Ej det er lige ved at udløbe det gider jeg altså ikke drikke. jeg køber bare noget nyt”

Datidsknap (Mælkejungen): “Jeg vil have mere mælk, mor. Der er ikke mere mælk for i år lille Lise. Vi må aflevere denne tilbage til gården og vente til næste levering”

Se videoen hvor vi prøvede at fange effekten:

Til slut har viser jeg også den præsentationsvideo som vi lavede og som kørte under hele visningen af projektet

Feedback

Det virkede til at klienten som repræsenterede Den Fynske Landsby godt kunne lide vores ide, og de var endda selv i færd med at udvikle lignende derude. Vi fik gode spørgsmål og godt feedback fra andre der besøgte boden også.
Vores feedback ift. rapporten var god og vi lærte hvad vi kunne forbedre i vores akademiske rapport

Reflektioner

Generelt var det et godt projekt som havde et godt slutresultat. Jeg var dog lidt forbløffet over, at vi skulle arbejde sammen med Den Fynske Landsby som generelt ikke ville have skærme eller anden form for mediebrug hos deres museum. Det var derfor ret svært at komme på ideer til at starte med, og det skabte lidt frustration.

Jeg var glad for den gruppe jeg arbejdede sammen med, selvom vi alle 4 piger havde en tendens til at være ret stille. Jeg havde det til tider svært ved at kommunikere i gruppen da jeg følte meget af det jeg sagde ikke blev responderet til. Jeg skulle lige finde jargonen i gruppen, og lære at jeg ikke behøvede at snakke konstant. Til tider var det som om jeg skulle sætte opgaven i gang før at der skete noget, og starte samtalen. Det fungerede fint, men jeg savnede lidt mere åben snak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *