Projekt 5 – Eksamen
Eksamenprojekt Modul 5
Projektbeskrivelse og Mål
“Opgaven er, at I skal designe og udvikle en optimeret og kompleks brugergrænseflade, så den bedst mulige brugeroplevelse opnås, samt udvikle indhold til relevante platformemulige brugeroplevelse opnås, samt udvikle indhold til relevante platforme.”
I projektet arbejdede jeg sammen med Marie, som jeg har arbejdet sammen med mange gange før. Vi var kun hende og jeg i gruppen, hvilket vi fik tilladelse til.
Proces
Projektet begyndte med kick-off den 14. november 2024, hvor vi blev introduceret til FabLab og dets potentiale. Sammen med klienten lagde vi fundamentet for projektets struktur og mål. Vi udarbejdede en detaljeret tidsplan og fordelte projektet i fem sprints, der skulle sikre en klar progression fra research til implementering. For at skabe et stærkt samarbejde udarbejdede vi også en gruppekontrakt. Vi har benyttet SCRUM som ramme for at organisere vores arbejde, hvilket betød vi dagligt opdaterede vores scrum-board som blev set som vores tidsplan over hele projektet.
Sprints lavet i Figma og Tidsplan lavet i sheets.


Research og dataindsamling
I projektets indledende fase fokuserede vi på at forstå FabLabs nuværende situation og udfordringer. Dette inkluderede observationer i FabLab, hvor vi noterede brugeradfærd og interaktion med faciliteterne. Vi gennemførte også en SWOT-analyse for at identificere styrker, svagheder, muligheder og trusler. Desuden udarbejdede vi et spørgeskema, som blev delt ud via QR-koder på UCL’s campusser, både Seebladsgade og Niels Borhs Allé. Vi delte dem både ud til forbigående, og hang dem op på toiletterne og gangene. Denne tilgang sikrede en bred indsamling af data om FabLabs synlighed og brug.
Observationer og analyser blev suppleret af interviews med 10 studerende i alt, hvilket gav os dybere indblik i deres behov og forventninger til FabLab.




Da vi havde analyseret alle de data, vi havde samlet ind, begyndte vi at skabe en persona, som vi kaldte Linda. Hun blev et billede på vores målgruppe og hjalp os med at se FabLab fra deres perspektiv. Det var faktisk ret sjovt og lidt som at opbygge en karakter til en historie. Vi tænkte over hendes interesser, behov og udfordringer. Med Linda som omdrejningspunkt udviklede vi scenarier, der viste, hvordan hun potentielt ville opdage og bruge FabLab. For at få styr på vores retning og mål brugte vi forskellige modeller som SMART, Content Sweet Spot og Golden Circle. Disse værktøjer hjalp os virkelig med at skære ind til benet og finde ud af, hvad der skulle til for at ramme plet med vores løsning.
Det arbejde gav os en meget klarere forståelse af, hvordan vi kunne gøre FabLab mere tilgængeligt og attraktivt for studerende. Vi opdagede blandt andet, at præcis og visuel kommunikation ville være nøglen til at skabe engagement og interesse.



Designfasen var en vigtig milepæl, hvor vi oversatte vores research og analyser til konkrete løsninger. Vi udviklede wireframes og designede et styletile, der definerede farver, fonte og tone of voice. Disse elementer dannede grundlaget for de mockups, vi endte ud. Dog ændrede vi en del efter wireframesene da vi erfarede, at baseret på den tid vi havde kunne vi ikke nå at kode det.
Wireframes og user flow-analyser visualiserede, hvordan brugerne ville interagere med vores løsninger, hvilket sikrede en intuitiv brugeroplevelse.



Vores mockups endte med at se således ud:
Mockup

Udviklingsfasen var præget af intensivt arbejde med kodning og integration af designet. Vi implementerede en responsiv hjemmeside, der inkluderede et simpelt bookingsystem, en side med cases, en side om deres maskiner og en side til kontakt og information om fablab. JavaScript blev anvendt til at skabe interaktive funktioner som burger menu, bookingsystemet og søgnings funktionen på kurser siden.
Denne fase blev afsluttet med test og validering af koden for at sikre en optimal brugeroplevelse.
Vores hjemmeside: https://marieklarsen.com/FabLab/
Den sidste uge brugte vi også vi at lave vores mediekanal, som endte ud i at være et instagram post, hvor vi gjorde brug af AIDA modellen til at opbygge en optimal kampagne for FabLab. Vi skrev også vores Akademisk rapport og gav os tid til at fokusere på hvert punkt så vi kunne uddybe og fomulere det korrekt.




De sidste dage blev brugt på at finpudse og færdiggøre projektet. Vi integrerede billeder og videoer, validerede koden og sikrede, at alt indhold var præcist og sammenhængende. Samtidig skrev vi den afsluttende rapport og forberedte vores præsentation til klienten.
Akadademisk rapport forside

Resultat
Den udviklede hjemmeside gør FabLab tilgængeligt og relevant for studerende. Den præsenterer FabLabs muligheder gennem en brugervenlig navigation og et simpelt bookingsystem. Med en responsiv løsning kan hjemmesiden tilgås fra både desktop og mobil.
Vi udviklede en SoMe-kampagne med posts, derinspirerer studerende til at bruge FabLab. Billederne følger AIDA modellen som leder op til at man skal gøre brug af FabLab
Den afsluttende rapport beskriver projektets proces og resultater i detaljer. Den indeholder analyser, modeller og refleksioner, der viser projektets progression og læringspunkter.
Reflektion
At arbejde på et projekt som dette har været både lærerigt og intenst – især fordi vi kun var to i gruppen. Det betød, at vi havde ekstra meget arbejde hver især, men det tvang os samtidig til at prioritere og arbejde effektivt. Noget af det, jeg virkelig har lært, er vigtigheden af at komme i gang med de tungere opgaver så tidligt som muligt. Det gjorde det lettere at holde momentum og undgå, at vi blev overvældede senere hen.
En anden udfordring var, at vi begge blev syge undervejs i projektet, noget vi godt vidste var en risiko, og som vi faktisk havde skrevet ind i vores risikoanalyse. Selvom det var uheldigt, formåede vi at håndtere det ved at arbejde hjemmefra og koordinere løbende. Det viste mig, hvor vigtigt det er at være fleksibel og have en plan B klar.
Jeg er stolt af, hvordan vi har formået at skabe en løsning, der virkelig imødekommer målgruppens behov. Især hjemmesidens funktionalitet og kampagnematerialet synes jeg er noget, vi kan være stolte af. Jeg har brugt meget tid på at kode, og virkelig skulle hænge op i mig selv for at sikre at det jeg skrev, var noget jeg også forstod. Jeg har lært enormt meget om at arbejde med brugerrejser og designprocesser, og det har givet mig en masse selvtillid i forhold til fremtidige projekter.

Skriv et svar