Video og Foto projekt
Valgfagsprojekt – Foto & Video
I det her projekt har jeg arbejdet med både foto og video, og prøvet kræfter med lidt af hvert.
Vi har skullet tage billeder i forskellige genrer, som portræt og landskab, og lave videoer med fx reklame eller præsentationsvideo og også en VFX video. Det hele handlede om at blive bedre til at bruge kamera og redigering i praksis og få en idé om, hvordan man laver noget, der kunne bruges i virkeligheden.
Der skulle tages i alt 10 billeder, 1 video og 1 VFX video.
Jeg har dokumenteret processen undervejs så godt som jeg kunne, og samlet mine resultater her i min procesportfolio.
Fotoserie
Herunder har jeg samlet mine udvalgte billeder fra forløbet, hvor jeg har arbejdet med forskellige fotogenrer: portræt, landskab, produkt og langtidseksponering.
Jeg har haft fokus på at lege med lys, farver, stemninger og redigering, og under hvert billede har jeg skrevet lidt om mine tanker bag og hvordan det er redigeret. Nogle billeder er taget med min iPhone 14 Pro, andre med et Sony a6400 kamera – og jeg har både brugt Lightroom Classic og Photoshop til at få det udtryk, jeg gik efter.
1

Landskab
Målet med billedet var at arbejde med kontrasten mellem varme og kolde farver, inspireret af orange & teal-looket. Solen og strandens varme toner blev fremhævet, mens himlens blå områder blev gjort køligere i redigeringen. Jeg har placeret horisonten lavt i billedet for at give mere fokus til himlen og skabe dybde.
- Kameraproducent: Apple
- Kameramodel: iPhone 14 Pro
- Kameratype: Hovedkamera
- Blænde (F-stop): f/1.78
- Eksponeringstid: 1/1333 sek.
- ISO-hastighed: ISO-80
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 24 mm
- Måletilstand: Automatisk
- Blitz: Ikke anvendt
- Redigering: Lightroom Classic
2

Landskab
Målet var at skabe et tydeligt golden hour-look med fokus på solens varme lys, som rammer rapsmarken i en blød cirkel. Jeg valgte at fremhæve lysets retning gennem skybruddet, så strålerne blev synlige og skabte en dramatisk, men naturlig stemning. Redigeringen er lavet i Lightroom, hvor farverne er justeret, så himlen bevarer sine kølige skygger, mens marken står i varm kontrast.
- Kameraproducent: Apple
- Kameramodel: iPhone 14 Pro
- Kameratype: Hovedkamera
- Blænde (F-stop): f/1.78
- Eksponeringstid: 1/1333 sek.
- ISO-hastighed: ISO-80
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 24 mm
- Måletilstand: Automatisk
- Blitz: Ikke anvendt
- Redigering: Lightroom Classic
3

Produkt
Målet var at skabe et lyst og indbydende produktfoto med fokus på et simpelt udtryk og naturligt lys.
Produkterne er placeret op ad en neutral baggrund og belyst med direkte sollys for at fremhæve glansen i emballagen.
Baggrunden er efterfølgende justeret i Photoshop for at skabe et ensartet og rent look, der lader produkterne stå tydeligt frem.
- Kameraproducent: Sony
- Kameramodel: ILCE-6400 (a6400)
- Kameratype: APS-C spejlløst kamera
- Blænde (F-stop): f/5.6
- Eksponeringstid: 1/200 sek.
- ISO-hastighed: ISO-100
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 16 mm
- Måletilstand: Mønster
- Blitz: Ikke anvendt
- Filtype: RAW
- Redigeringsprogram: Photoshop og Lightroom Classic
4

Produkt
Målet var at skabe et skarpt og farverigt produktfoto med et moderne og iøjnefaldende udtryk.
Jeg valgte en klar turkis baggrund for at matche detaljen på produktet og skabe stærk farvekontrast.
Lyset er placeret, så det giver en tydelig skygge og fremhæver formen på produktet. Billedet er redigeret i Lightroom Classic, hvor kontrast og farvemætning er justeret for at opnå et rent og professionelt resultat.
- Kameraproducent: Apple
- Kameramodel: iPhone 14 Pro
- Kameratype: Ultravidvinkelkamera
- Blænde (F-stop): f/2.2
- Eksponeringstid: 1/120 sek.
- ISO-hastighed: ISO-80
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 13 mm
- Måletilstand: Automatisk
- Blitz: Ikke anvendt
- Filtype: RAW
- Redigeringsprogram: Lightroom Classic
5

Langtidseksponering
Her arbejdede jeg med langtidseksponering og et lyssværd. Bilen står stille i billedets midte, mens der bevæges LED-lys bagved og omkring bilen i løbet af en 25 sekunders eksponering.
Kameraet er placeret på stativ, og jeg har valgt en høj blænde (f/22) for at sikre både dyb skarphed og længere lukketid.
Billedet er redigeret i Lightroom Classic, hvor kontrasten mellem lys og mørke er forstærket, og farverne er gjort mere levende for at understøtte det futuristiske udtryk.
- Kameraproducent: Sony
- Kameramodel: ILCE-6400 (a6400)
- Kameratype: APS-C spejlløst kamera
- Blænde (F-stop): f/22
- Eksponeringstid: 25 sek.
- ISO-hastighed: ISO-100 (standard til lang eksponering uden støj)
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 16 mm
- Måletilstand: Mønster
- Blitz: Ikke anvendt
- Filtype: RAW
- Redigeringsprogram: Lightroom Classic
6

Lantidseksponering
Dette billede har fokus på en mere emotionel stemning. Personen er placeret i midten med hovedet skjult, hvilket skaber en kontrast mellem det rolige, mørke centrum og de dynamiske, bevægelige lyskilder omkring.
Eksponeringstiden er kortere end i det tidligere billede, hvilket gør lysstriberne mere definerede og intense. Billedet er efterfølgende redigeret i Lightroom Classic, hvor kontrasten mellem mørket og de stærke neonfarver er blevet forstærket.
- Kameraproducent: Sony
- Kameramodel: ILCE-6400 (a6400)
- Kameratype: APS-C spejlløst kamera
- Blænde (F-stop): f/22
- Eksponeringstid: 8 sekunder
- ISO-hastighed: ISO-100
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 16 mm
- Måletilstand: Mønster
- Blitz: Ikke anvendt
- Filtype: RAW
- Redigeringsprogram: Lightroom Classic
7

Portræt
Billedet er taget under solnedgangen med fokus på et naturligt og varmt udtryk.
Lyset rammer motivets ansigt og hår bagfra, hvilket giver en blød og gylden glød. Billedet er efterfølgende redigeret i Lightroom Classic og Photoshop. I Photoshop er baggrunden blevet justeret og forstyrrende elementer fjernet for at skabe et mere roligt og æstetisk udtryk.
Jeg oplevede desværre en grynet konsistens af dette billede, specielt efter eksportering.
- Kameraproducent: Apple
- Kameramodel: iPhone 14 Pro
- Kameratype: Teleobjektiv
- Blænde (F-stop): f/2.8
- Eksponeringstid: 1/33 sek.
- ISO-hastighed: ISO 200
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Brændvidde: 77 mm
- Måletilstand: Automatisk
- Blitz: Ikke anvendt
- Redigeringsprogram: Lightroom Classic og Photoshop
8

Portræt
Målet med billedet var at skabe en afslappet og landlig stemning – en slags “country vibe” – ved at kombinere solnedgangslyset med en naturlig positur, hvor personen læner sig afslappet ud ad bildøren.
Stemningen forstærkes af de varme farvetoner og de rustikke omgivelser.
Billedet er efterfølgende redigeret i Lightroom Classic for at fremhæve farver og lys, og i Photoshop, hvor baggrunden er justeret og forstyrrende elementer er fjernet for et renere udtryk
- Kameraproducent: Apple
- Kameramodel: iPhone 14 Pro
- Kameratype: Hovedkamera
- Blænde (F-stop): f/1.78
- Eksponeringstid: 1/319 sek.
- ISO-hastighed: ISO-80
- Brændvidde: 24 mm
- Eksponeringsbias: 0 EV
- Måletilstand: Automatisk
- Blitz: Ikke anvendt
- Redigering: Lightroom Classic og Photoshop
9

Langtidseksponering
Dette billede er også en del af mine langtidseksponeringsbilleder. Jeg ville fange bilens profil og samtidig skabe en visuel dynamik med farver og lysstriber, der svæver henover og bagved bilen.
Farvevalget med rød og blå giver billedet en futuristisk og energisk stemning. Billedet er redigeret i Lightroom Classic for at fremhæve kontrasterne mellem bilen og lysmønstrene samt justere farverne. Jeg oplevede at bilen ikke var i fokus, så den er redigeret så vidt mulig fokuseret.
- Kameraproducent: Sony
- Kameramodel: ILCE-6400
- Kameratype: APS-C spejlløst systemkamera
- Blænde (F-stop): f/22
- Eksponeringstid: 30 sek.
- ISO-hastighed: ISO-100
- Brændvidde: 16 mm
- Eksponeringsprogram: Manuel
- Måletilstand: Mønster
- Farveområde: RGB
- Farveprofil: Display P3
- Redigering: Photoshop og Lightroom Classic
10


Reklamebillede
Målet med dette produkt billede var at skabe en professionel reklame for Polestar, inspireret af deres æstetik og tone of voice. Jeg ville fange følelsen af minimalisme og stemning med stærke kontraster og mørke omgivelser, der fremhæver bilens design og lyskilderne på tankstationen.
Jeg har efterfølgende redigeret billedet i Lightroom Classic og Photoshop, hvor baggrunden er gjort mørkere og ryddet op, så fokus ligger tydeligt på bilen og budskabet.
- Kamera: Apple iPhone 14 Pro
- Objektiv: Hovedkamera — 24 mm ƒ/1.78
- Opløsning: 48 MP (RAW)
- ISO: 640
- Eksponering: 1/34 s
- Blænde: ƒ/1.78
- Redigering: Lightroom Classic og Photoshop
VFX Video
Videoen er redigeret i Adobe After Effects og viser en Spotify-inspireret karussel, der svæver over en hånd. Karussellen består af seks billeder, der roterer rundt i luften, som om de er en del af et hologram. Jeg bruger hånden til at swipe mellem sangene og vælger til sidst en, som jeg trykker på, hvorefter sangen begynder at spille.
Jeg har brugt 3D-lag til at skabe dybde og få billederne til at rotere i en cirkel. Alle billederne er samlet i et null object, så de bevæger sig sammen, og bevægelsen er animeret med keyframes. Til sidst har jeg tilføjet lydeffekter, der passer til animationen, og indsat den valgte sang for at fuldende oplevelsen.
Jeg har også ændret farverne med color grading for at give videoen et køligt og futuristisk sci-fi look.
Reklame Video
I denne reklamevideo for hudplejeproduktet CeraVe følger vi en mand, der opdager sin kærestes fugtighedscreme og ikke kan lade være med at bruge den. Jeg ønskede fuld kontrol over både kamera, lys og instruktion, og fik derfor overtalt min kæreste til at spille hovedrollen, så jeg selv kunne fokusere på det visuelle udtryk.
Videoen er optaget udelukkende med mobil, og da jeg ikke havde adgang til professionelt lys, skabte jeg mit eget setup med en lampe og hvidt stof. Dette improviserede setup kan ses på et procesbillede nederst. Redigeringen er lavet i Adobe Premiere Pro, hvor jeg har tilføjet color grading. Lydeffekter og tekstgrafik er tilføjet i Canva for at styrke fortælling og stemning.
Proces og reflektion
Jeg har samlet et indblik i processen bag billeder og videoer, og inkluderet enkelte billeder før de blev redigeret.
Det har været et sjovt og kreativt projekt, hvor jeg virkelig har fået lov til at eksperimentere med både foto og video. Jeg er blevet meget klogere på, hvor omfattende det faktisk er. Jeg følte mig hurtigt meget optaget af projektet og gik virkelig ind i det med alt hvad jeg havde, hvilket jeg ærligt ikke havde regnet med, da det lå midt i vores eksamensprojekt og samtidig med et tredje projekt der også skulle afleveres.
Noget af det jeg synes var fedest, var at arbejde med det helt selv. Det gav mig mulighed for at dykke ned i detaljerne, tage mine egne beslutninger og selv have kontrol over den vision jeg ønskede for mine produkter. Det betød meget for mig at kunne bestemme udtrykket og den visuelle stil, samt vise hvad jeg kan.
Jeg blev også nødt til at tage stillbilleder, og her synes jeg især det var spændende at lege med langtidseksponering. Det gav nogle flotte og anderledes resultater. Jeg har brugt min mobil rigtig meget undervejs, og jeg er faktisk ret imponeret over, hvor gode billeder og videoer den kan levere. Når det er sagt, var det lånte kamera helt klart også en kæmpe hjælp, især til de mere teknisk krævende skud.
Jeg har fået meget mere mod på at arbejde videre med både video og foto, og selvom jeg har bandet lidt undervejs, er jeg stolt af det endelige resultat.












3 kommentarer
Så godt! 👍
Tak, Karen!
Det er fænomenalt godt arbejde, altsammen 👍😃