Projekt 1


I vores første projekt havde vi til opgave at re-designe en selvvalgt hjemmeside. Det var vores første studiegruppe-opgave, hvor vi slev havde valgt en makker og vi derefter blev sat sammen med et andet makkerpar.

Proces

Første dag blev vi sat sammen i vores grupper, og vi skulle udforme en studiekontrakt sammen. Vi var 4 piger sammen i gruppen og vi var alle jævnaldrene. Det virkede derfor til at blive et spændende projekt hvor vi kunne se frem til et godt samarbejde.

Vores valg af hjemmeside: https://soelystkro.dk (Sølyst Kro).

Vi lavede hurtigt en plan over de kommende dage og aftale hvor og hvornår vi mødtes. Alle var enige om kun at arbejde fysisk, og ikke onlin. De første par dage gik med at finde frem til vores hjemmeside, tale om designprincipperne C.R.A.P og kigge på konkurrenter til vores valgte hjemmeside. Vi skrev ned på et papir hvilke mangler vi lagde mærke til i forhold til C.R.AP. Vi lavede også et mindmap over det potentiale af ændringer på vores valgte hjemmeside som kan ses her:

Dernæst forberedte vi en brugertest, da vi ønskede at teste hjemmesidens udseende og kategorier. Vi lagde fokus på at vores testpersoner skulle sige hvad de tænkte imens de udførte testen (altså en Thinkaloud test), da det gav os mest muligt indblik i deres tanker og udfordringer.

Ud fra vores erfaringer med brugertesten lavede vi to personaer som hver især oplevede et problematisk scenarie med hjemmesiden. Det hjalp os på vej hen til det vi ønskede at optimere på hjemmeside.

Dernæst gik vi igang med en at tegne en lo-fi wireframe af alle siderne. Vi havde til opgave at re-designe forsiden og selvvalgte undersider, men vi ville gerne have en hel hjemmeside hvor alle siderne blev lavet, så vi tegnede alle sider (eksemplerne viser henholdsvis startsiden, menu/restaurant og om os);

Vi lavede ligeså en StyleTile i Figma hvor vi alle sad og fandt billeder, farvekoder, skrifttyper, grafiske elementer og tone of voice. Det var svært for os at blive fuldkommen enige om udseendet på vores wireframe, og tematikkerne i vores StyleTile, men vi drøftede det frem og tilbage, hvor vi nåede frem til et kompromis;

Herefter flød processen ret hurtigt. Vi fik lavet vores mockup, og sad lidt hver for sig og “fedtede” med siderne. Vi brugte lang tid i Figma, og jeg lærte meget af at skulle designe en hjemmeside. Vi fik lavet alle siderne, inklusivt at klargøre den til en clickable prototype, på to dage og vi havde derfor vores færdige prototype klar til at blive brugertestet endnu en gang. Efter den blev brugertestet igen, noterede vi ændringer og lavede lidt om i farverne, skrifttyperne og billederne.

Vi gik nu videre til at arbejde i InDesign, for at lave vores klientrapport. Det var mere problematisk for os, da ingen af os kendte til InDesign og vi alle var ret frustreret over dette. Vi prøvede os frem og endte med at aflevere noget vi var stolte af.

Resultat

Vores færdige projekt i Figma, som er clickable:

Se på en desktop fo bedste performance

Feedback

d. 12/3 (ca. en uge efter) skulle alle grupper vise deres projekt, og præsentere det som var det til klienten selv. Vi havde lavet et Powerpoint til dagen og havde 8 minutter til at fremvise vores ideer, tanker og begrundelser. Det var nervepirrende, men vi kom igennem det med en masse feedback som er brugbart til næste projekt forhåbentlig.

Reflektioner

Jeg gik ind i projektet med et håb om at kunne tilegne mig ny viden, og gøre brug af den undervisning vi havde haft forhen. Jeg føler at jeg har lært meget om programmerne, og om min egen samarbejdsevne. Jeg havde lidt svært ved at sige min mening i gruppen og der var indimellem lidt udfordringer ift. at vi 4 i gruppen var ret forskellige slags mennesker. Der var aldrig skænderier eller noget lignende, men jeg har lært at det er vigtigt at sige fra og/eller udtrykke sin holdning markant hvis jeg ønsker noget specifikt. Det nytter ikke noget at bakke ud, bare fordi en i gruppen er mere stædig end andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *