Brugeren 1+2 Workshop

Brugeren 1+2 Workshop

Jeg havde ikke mulighed for at komme til denne WS men det gav mig blot muligheden for at undersøge det mere grundigt hjemmefra og dykke ned i det selv.
På første semester havde vi også om spørgeskemaer, og har arbejdet meget med det i de forskellige projekter også. Til denne workshop var opgaven også at vi skulle arbejde med en eller flere kvalitative metoder. Mere specifikt lød opgaven således:

I skal ved brug af en eller flere kvalitative metoder undersøge, hvordan 20-25 årige involveres i velgørenhed

Proces

Jeg gik derfor i gang med at undersøge hvilke kvalitativ metode jeg ønskede og valgte den netnografiske metode da det gav bedst mening ift. at jeg arbejder hjemmefra med opgaven. Denne metode fungerer ved at se på online adfærd studeres gennem sociale platforme som Facebook-grupper, Instagramsider eller Reddit.

Jeg klargjorde hvad jeg ønskede at fokusere på inden for de rammer opgaven stillede, og jeg havde primært et fokus på at undersøge hvilke former for velgørenhed der er populært blandt unge.

Som det første tænkte jeg på den form for velgørenhed der handler om at donere tøj, penge eller andet til andre i nød. Men med mere grundig undersøgelse på blandt andet Instagram og generelt Google, kom jeg frem til at mange unge er frivillige hos rådgivningstjenester hvor man rådgiver børn og unge. Når jeg søgte på “Ung Frivillig” var det meget organisationen som primært handler om at hjælpe andre – herunder primært børn.

Der findes bl.a. BørneTelefonen, som er en gratis og anonym rådgivningstjeneste for børn og unge, hvor de kan få hjælp til at tale om deres problemer.
De tilbyder telefonisk, skriftlig og chat-baseret støtte, hvor frivillige rådgivere, herunder mange unge i alderen 20-25 år, hjælper børn og unge med at håndtere alt fra mobning og ensomhed til alvorlige familiekonflikter.

Jeg valgte at gå videre med at undersøge de frivillige rådgivere hos BørneTelefonen, hvordan de taler om deres oplevelser, og hvad der motiverer dem til at være en del af organisationen. De har ikke en direkte tilknyttet Instagram profil men da de drives af Børns Vilkår, tog jeg udgangspunkt i denne. De har ikke opslag som direkte fortæller om deres frivillige, men de beskriver deres tætte samarbejde på hjemmesiden

.Jeg brugte deres egen side: https://bornsvilkar.dk/moed-de-frivillige/

Her møder man flere af deres frivillige som fortæller om hvordan de fungerer som frivllige hos BørneTelefonen. De uddyber også hvad det giver dem at være frivillig hos sådan en organisation.

Der er også sider som RødeKort Ungdom som ligeledes har frivillige unge, der hjælper andre med fx lektier.

Hvilke andre steder involveres unge i velgørenhed?

Ved brug den netnografiske metode, undersøgte jeg hashtags som #Frivillig eller #Volunteer og kom frem til, at mange unge rejser til andre lande for at lave frivilligt arbejde. Specielt på instagram eller TikTok er der en stor mænge videoer og opslag som viser en generel adfærd fra specielt unge kvinder der rejser til andre lande og arbejde frivilligt for et velgørende formål.

Resultat

Netnografien har hjulpet mig med at forstå, hvordan man systematisk kan studere online interaktioner og adfærd, uden at skulle være fysisk til stede. Metoden gjorde det muligt for mig at indsamle data fra et bredt spektrum af unge, der diskuterer deres frivillige arbejde, og jeg kunne se, hvilke temaer der går igen, som f.eks. rådgivning, rejser og frivillige aktiviteter i udlandet.

Reflektion

Det var spændende at få lidt indsigt i brugerundersøgelser igen, men siden vi allerede har haft om lignende før var det ikke det sværeste at kaste sig ud i. Jeg kan godt lide at arbejde i grupper normalt, men det var også okay at arbejde selvstændigt med et opgaven igen. Jeg er sikker på at hvis jeg havde været til undervisningen, så havde mine resultater også været mere brede, og jeg havde også gået mere i dybden med det. Dog føler jeg at jeg har fået opfrisket og lært det jeg skulle.